Framställningen är riktad till: Petitionsausschuss des Europäischen Parlaments

Andrageren klager over de maltesiske myndigheders indførelse af et krav til tredjelandsstatsborgere, der ansøger om familiesammenføring med deres mindreårige børn og i øvrigt er berettigede, om national gennemsnitsløn og ikke om den nationale mindsteløn. Som følge heraf hævder andrageren, at 41 mindreårige børn står over for at blive udvist af Malta (pr. 30. december 2019).Andrageren henviser til Rådets direktiv 2003/86/EF, navnlig dens artikel 7, stk. 1, litra c): "faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at referencepersonen kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne vurderer disse indtægter på grundlag af deres art og regelmæssighed og kan tage hensyn til niveauet for nationale mindstelønninger og -pensioner samt antallet af familiemedlemmer".Mere konkret henviser han til Domstolens fortolkning af direktivets artikel 7, stk. 1, litra c), i sag C-578/08 Chakroun: 43. Da tilladelse til familiesammenføring er hovedreglen, skal den mulighed, som er fastsat i direktivets artikel 7, stk. 1, indledningen og litra c), fortolkes strengt. Medlemsstaternes manøvrerum må ikke anvendes på en måde, der ville være i strid med direktivets formål, som er at fremme familiesammenføring, og til hinder for direktivets effektive virkning.