Om de regionale myndigheder i Puglias påståede overtrædelse af konkurrencelovgivningen 

Andrageren angiver, at en alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne i forbindelse med en udbudsprocedure for bygge- og anlægsarbejder har givet anledning til en langvarig retstvist med de regionale myndigheder, der involverer en række forsøg fra andragerens side på at få proceduren erklæret ugyldig af forvaltningsdomstolen. Efter først at have konstateret, at der var begået en overtrædelse af straffeloven i forbindelse med udbudsproceduren (jf. oplysning 1.1), indgav andrageren en række klager til de regionale myndigheder i Puglia med henblik på at få deres oprindelige udbud annulleret og erstattet af en procedure, der er i overensstemmelse med reglerne om fair konkurrence. På baggrund af de regionale myndigheders vedholdende passivitet indgav andrageren en administrativ klage til statsrådet (jf. oplysning 1.2), som begge gange traf afgørelse til hans fordel i henholdsvis 2015 og 2017. I mellemtiden nægtede de regionale myndigheder vedholdende at annullere den mangelfulde udbudsprocedure og offentliggøre et nyt udbud med den begrundelse, at det på tidspunktet for den første statsrådsafgørelse ville have været for dyrt at starte byggearbejdet igen fra bunden (jf. oplysning 1.3). Til trods for de to domme, der pålagde de regionale myndigheder at annullere udbudsproceduren og træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, blev tvisten for tredje gang indbragt for statsrådet (jf. oplysning 1.4). Den tredje dom (af 5. juni 2018) var imidlertid delvis forskellig fra den tidligere dom, idet statsrådet bemærkede, at byggearbejdet næsten var afsluttet, og pålagde ikke en nedrivning af bygningen, endsige en ny udbudsprocedure (jf. oplysning 1.5). I sin endelige afgørelse (af 28. maj 2019) afviste statsrådet endvidere den underskrivende parts ret til erstatning med den begrundelse, at arbejdet allerede var på et punkt, hvor der ikke var nogen vej tilbage (jf. oplysning 1.6). Endelig henviser andrageren til støtte for sin påstand til EU-Domstolens retspraksis, ifølge hvilken medlemsstaterne skal godtgøre skader som følge af en overtrædelse af EU-retten, i dette tilfælde artikel 101 i TEUF og direktiv 2004/18/EF om regler for offentlige bygge- og anlægskontrakter (jf. oplysning 2.1), for så vidt som de følger af en afgørelse truffet af en ret i sidste instans – statsrådet. Han påpeger, at alle de betingelser, som Domstolen har opstillet (jf. oplysning 2.2), er opfyldt i denne sag. Han opfordrer derfor EU til at indlede en traktatbrudsprocedure og at indlede en procedure for overtrædelse af sekundær lovgivning om fri konkurrence samt af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention om retten til en retfærdig rettergang.