Med tre medunderskrivere, om de af Kommissionen skønsmæssige beføjelser med hensyn til anvendelsen af EU-retten i medlemsstaterne (art. 17 og 258i TEUF) 

Andrageren, der henviser til den beføjelse, som EU-traktaten giver Kommissionen (artikel 17, stk. 1) om "at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under kontrol af Domstolen for Den Europæiske Union" og dens rolle som" traktaternes vogter ", klager over, at denne bestemmelse giver Kommissionen et vidt skøn med hensyn til," hvorvidt "og" hvornår" til at indlede en overtrædelsesprocedure over for medlemsstater, der ikke opfylder deres forpligtelser (art. 258 og 260 i TEUF). Som dokumentation for dette citerer han uddrag fra Kommissionens meddelelse af 19. januar 2017 om "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse" (2017/C 18/02). I punkt 3 gør Kommissionen udøvelsen af denne skønsmæssige kompetence betinget af strategiske prioriteter (henvisning til domme fra Domstolen, bl.a. dommen af 14. september 1998 i sag T-571/93, hvori det understreges, at borgerne ikke vil lykkes i sager anlagt mod Kommissionen, hvis den nægter at indlede en traktatbrudsprocedure). I punkt 8 i bilag II til denne meddelelse anfører Kommissionen den etårige frist for behandlingen af klager fra borgerne, men understreger, at denne frist ikke er absolut. Andrageren henviser også til konklusionerne (afgørelse af 14. september 2017) i Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelse om timing og gennemsigtighed af overtrædelsesproceduren, som, selv om ombudsmanden anerkender, at ovennævnte meddelelse er et positivt tegn på, at Kommissionen er bevidst om problemet og har til hensigt at afhjælpe det, fremsætter otte anbefalinger med hensyn til at opnå større fremskridt på dette område. Endelig anmoder andrageren Europa-Parlamentet om at gribe ind ved hjælp af passende lovgivningsmæssige retsakter for at begrænse Kommissionens skønsmæssige beføjelser i udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser, hvor dens institutionelle rolle som traktaternes vogter er udtrykt.