602 handtekeningen
Handtekeningeninzameling voltooid
Het verzoekschrift is gericht aan: Folketinget
OBS: Skriv kun postnummer og by, f.eks. 8000 Aarhus – undlad bydele som "C", "N", "V", "Ø" osv. Adressen vises ikke for andre.
Der er planer om at bygge en vestlig motorvej udenom Viborg.
Folketinget skal tage endelig beslutning om anlægsloven i oktober
– vi kan nå at påvirke dem!
Vi siger NEJ fordi det:
🚱 Udgør en alvorlig forureningstrussel - mod bl.a. vores drikkevand.
🌍 Skader sammenhængende natur og klima – her taler vi om enorme mængder CO₂
🔊 Giver os mere trafikstøj – som gør folk syge
🏡 Ødelægger landsbyer – uden at gøre dokumenteret nytte
💸 Trafikmængden retfærdiggør ikke motorvejen - den giver samfundsøkonomisk underskud
🧩Planlægges ét stykke ad gangen – for at skjule de samlede konsekvenser (og undgå EU-regler)
Den vestlige motorvej giver ikke rigtig mening i sig selv – men vi får at vide, at den senere vil give mening. Dét og meget andet kan du læse mere om…
✍️ Skriv under nu – og del med andre!
Uanset om du er imod nye motorveje generelt, om du går ind for en udvidelse af rute A13 (kaldet 0+ løsningen), om du synes en Østlig linjeføring kunne gentænkes eller bare mener, pengene burde bruges på fx børnehaver, skoler, kulturliv eller sygehuse – så hjælper din underskrift.
Reden
🛑 Vi siger NEJ til en vestlig motorvej udenom Viborg!
🚱Den truer vores drikkevand
Energi Viborg Vand advarer om, at en vestlig motorvej vil udgøre en massiv forureningstrussel.
Vejen skal føres hen over Viborgs største drikkevandsmagasiner - kun 25 meter over grundvandet og her er intet beskyttende lerlag.
Vand fra veje er fyldt med forurening: tungmetaller, olie, PFAS m.m.
Hvis den bygges, bruges årligt 460 ton ekstra vejsalt – eller 20 lastbiler læsset med vejsalt.
Motorvejen planlægges uden beskyttende membran, og uden plan for at rense vandet.
Viborg Kommune skrev i deres høringssvar:
“... at [forurenet] vejvand indenfor sådanne områder [med særlige drikkevandsinteresser] ikke nedsives ...”
– Altså: Vand siver ikke ned i grundvandet? Uden beskyttelse til at forhindre det?!
Og videre: “... men udledes til vandløb eller sø [blandt andet i fredede vandløb] ...”
Forureningen vil nå grundvandet i 2038, og vand flyder frit – det stopper ikke ved kommunegrænser.
Det vi forurener i dag, skal vi drikke i morgen.
🌍 Motorveje skader vores klima og natur
Skybrud, hedebølger, tørke. Klimaet er allerede presset
– og vejtrafikken står for hele 27 % af Danmarks CO₂-udledning.
En vestlig motorvej vil forværre det: Anlægsfasen alene vil udlede 270.000 ton CO₂. Hvis motorvejen åbner, vil trafikken på de 42 km udlede ca. 100.000 ton CO₂ – hvert eneste år.
Ministeriet for Grøn Trepart peger på 0+ løsningen (udvidelse af rute A13), som vil beskytte 250 hektar natur og reducerer CO₂ med 138.000 ton i anlægsfasen sammenlignet med andre løsninger.
Vi vil ikke sende endnu en større klimaregning – som vores børn og børnebørn skal betale.
🚨 Motorveje er et uansvarligt forbrug af ressourcer
Ifølge DTU står Danmark overfor klimarelaterede ødelæggelser for over 400 mia. kr.
Klimasikring kræver enorme mængder sten, grus og sand
– og de råstoffer har vi kun i begrænsede mængder.
En vestlig motorvej er en del af en større ”Midtjysk Motorvej”
– hvis dén bygges vil det kræve op mod 7 mio. m³ råstoffer – 800 lastbillæs dagligt i et år.
Vi bør bruge råstofferne til at beskytte mennesker – ikke til at ødelægge sammenhængende natur.
🔊 Trafikstøj gør os syge – og det ignoreres
Støj fra trafik medfører søvnproblemer, stress, sygdom og kortere levetid.
WHO advarer om øget risiko for hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk.
Nyere forskning viser, at det er værre end vi troede.
(Vi henviser til: 'Trafikstøj kræver handling' af Gate 21, Rambøll, FORCE Technology, Kræftens Bekæmpelse)
WHO anbefaler en støjgrænse på 53 dB - den danske grænse er sat højere på 58 dB.
Resultat: flere rammes af helbredsrisiko, samt værditab af bolig - uden kompensation.
🏡 Landsbyer bliver ofret – uden grund
Man vælger landsbylivet for stilhed, natur og fællesskab.
Den vestlige motorvej vil komme tæt på flere landsbyer (uden støjskærme) og belaste folks helbred.
Motorvejen vil tvinge folk væk og gøre deres huse usælgelige – Danmark har ikke brug for mere landsbydød.
Et bedre alternativ ville være at udvide rute A13
– Denne løsning rammer cirka samme antal mennesker, men de bor i forvejen op ad rute A13.
Støjskærme er netop her planlagt, og med den 1,4 milliarder billigere løsning,
kan man investere mere i at beskytte mennesker og natur.
💸 Det er et dyrt projekt – der ikke giver mening
Den vestlige motorvej giver ikke rigtig mening i sig selv – men vi får at vide, at den senere vil give mening…
Den vestlige motorvej er en etape af den gamle idé ”Den Midtjyske Motorvej” (Hærvejsmotorvejen), der skulle forbinde Haderslev og Hobro. Men, den eksisterer allerede – den hedder E45.
Så hvorfor bygge én til?
Vejdirektoratet har selv vurderet, at der slet ikke er trafik nok til at forsvare at bruge de mange milliarder til en vestlig motorvej, som gennemskærer Jylland og ødelægger sammenhængende natur.
Folketinget har sat næsten 5 milliarder kroner af til projektet. Regnestykket viser et samfundsøkonomisk underskud på 2,1 milliarder i nettonutidsværdi – set over 50 år.
🧩 Folk snydes til at tro, det hele giver mening – til sidst
Motorvejen vest om Viborg er kun etape 2 af 5. De planlægges hver for sig for at undgå EU’s miljøkrav. Det er ikke tilfældigt – det er salami-metoden.
Når etape 2 og 4 står klar, vil der pludselig være “behov” for at forbinde dem – også selvom det kræver vej gennem fredet natur og aktive lokalsamfund.
Vi får aldrig det fulde billede. Kun én etape ad gangen – og høringssvar har minimal effekt.
Pressen skriver som om beslutningen er truffet:
”Nu er det officielt… Viborg får en motorvej… Det er nu endegyldigt besluttet”. (Viborg Stifts Folkeblad, 20. feb. 2025).
Når medierne skriver sådan, tror folk, at slaget er tabt.
Men, vi er ikke forbi det afgørende punkt (i oktober 2025)
✍️ Skriv under – og del med andre!
Foreningen Hærvejsmotorvej Nej Tak
hærvejsmotorvejnejtak.dk – Læs mere og vær med i vores facebookgrupper.
Vi passer godt på dine data og følger GDPR.