Om de grundlæggende rettigheder for LGBT-EU-borgere, og deres forskellige behandling i de forskellige medlemsstater 

Andrageren påpeger, at homoseksuelle par stadig behandles forskelligt i de forskellige medlemsstater og stadig er dårligere stillet sammenlignet med heteroseksuelle par uanset de garantier for lighed, der er nedfældet i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. På trods af den beskyttelse, der ydes til ægteskaber og familier, er det eksempelvis vanskeligere for par af samme køn at få anerkendt vielsesattester i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne vedtager også love, der i praksis ugyldiggør de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention. Andrageren anfører, at de tyske myndigheder nægter at anerkende hans ægteskab med en nederlandsk statsborger, som blev indgået i 2011, at udstede et pas til hans partner og at give ham ret til at stemme, medmindre han giver afkald på visse rettigheder, hvorved han reelt gøres statsløs. Derudover har han i modsætning til en heteroseksuel mand ikke ret til at indgive en klage ved domstolene. Andrageren anmoder derfor om, at der vedtages en europæisk lov med ensartede definitioner af begreber som f.eks. køn og ægteskab, sammen med anerkendelsen af LGBT-mindretals rettigheder.